RENAULT
Leadgenerering på Meta og website
Hvordan får man flere potentielle bilkøbere til at booke en prøvetur?
Opgaven for Renault handlede om at gøre vejen fra interesse til prøvetur kortere, enklere og mere effektiv – både for brugerne og forhandlerne.
En kombination af strategisk datahåndtering, automatisering og en ny lead-indsamling på Meta resulterede i en mere strømlinet brugerrejse, som leverede markant flere leads.
UDFORDRING
Flere skal booke en prøvetur
Renault ønskede at få flere til at booke en prøvetur, forkorte kunderejsen og gøre det nemmere for forhandlerne at håndtere prøvebookinger.
Den primære udfordring var at identificere de leads, vi kunne fremskynde, så de hurtigere nåede til et punkt, hvor de var klar til at engagere sig og træffe beslutninger.
På Meta blev brugere tidligere ledt fra annoncer over på Renaults hjemmeside, hvor de skulle udfylde en formular. Det skabte unødig friktion og gjorde det svært at skalere indsatsen. Samtidig gik værdifuld cookiedata tabt, når brugerne afviste tracking på websitet. Det resulterede i få leads og en høj pris pr. lead.
LØSNING
Sleeknote på website og leadindsamling direkte i Meta
I stedet for at brugerne skulle møde overfladisk indhold sprang vi et trin over og førte dem hurtigt længere ned i rejsen mod at booke en prøvetur.
På hjemmesiden konstruerede vi en formular i Sleeknote, og data blev nu ledt gennem Zapier direkte ind i Autodesktop, som er forhandlerens system.
På Meta gik vi fra at sende brugerne videre til en ekstern side til at rykke hele leadindsamlingen direkte ind i Metas platform.
Med native lead-annoncer kunne vi indsamle kontaktoplysninger direkte i annoncen og sende dem videre til Renaults forhandlere. Det gjorde processen langt nemmere for brugerne og gav os adgang til data fra alle brugere.
RESULTAT
En digitaliseret og automatiseret leadproces, der har forenklet brugerrejsen
Med det nye setup blev det lettere at sige ja til en prøvetur. Renault gik fra at hente et begrænset antal leads til at få langt flere, fordi vi reducerede antallet af klik og forenklede brugerrejsen.
Prisen pr. lead faldt markant, men vigtigst af alt steg antallet af leads betragteligt.
Tidligere blev alle leads sendt direkte til Renaults centrale salgsafdeling, men med det nye setup ryger de nu direkte ud til de relevante forhandlere. Hvor forhandlerne før fik en mail, som de manuelt skulle reagere på, har vi nu digitaliseret og automatiseret leadprocessen.
Det har frigivet tid hos sælgerne og samtidig gjort opfølgningen hurtigere og mere effektiv for forhandlerne.
Skal vi hjælpe din virksomhed?
Vi sætter os ind i komplekse scenarier, stiller de svære spørgsmål og peger på de nødvendige ændringer – alt med en dyb ansvarsfølelse og en proaktiv tilgang. Lad os tage en snak om dit digitale projekt og finde den bedste løsning sammen.